Stiftelsens historik
Kort før sin død testamenterede Clara Lachmann et millionbeløb til oprettelsen af Clara Lachmanns Stiftelse med det formål at fremme skandinavisk fællesskabsfølelse. Clara, der selv var født i København, men døde i Skåne, havde levet et liv på grænsen mellem Danmark og Sverige. Clara Lachmanns Stiftelse, der blev konstitueret i 1923, har nu i over 100 år støttet samarbejde på tværs af Skandinavien.
Barndom og ungdom
Clara Lachmann (f. Meyer) blev født 10. april 1864. Hendes familie var en del af det velstillede, jødiske borgerskab i København. Faren var kulgrosserer og moren nedstammede fra en gammel, dansk-jødisk familie. Clara havde syv brødre og var familiens eneste pige. Som barn gik hun på den jødiske pigeskole, Carolineskolen. Da Clara var 19 år, startede hun på Tegneskolen for Kvinder, hvor kvinder havde mulighed for at lære kunsthåndværk og grafiske fag. Senere var Clara i lære hos de danske malere Oscar Matthiessen og J. F. Willumsen.
Ægteskab og familieliv
I 1891 blev Clara gift med sin fætter Jacob Lachmann. På det tidspunkt var Clara 27 år gammel, mens Jacob næsten 47. Efter deres bryllupsrejse, flyttede Clara fra sin families lejlighed i København til Ystad Sockerraffinaderi, hvor Jacob var direktør. Jacob, der selv var dansk, var flyttet til Ystad 10 år tidligere. I 1894 fik parret datteren Olga. Jacob havde desuden sønnen Johan fra et tidligere forhold. I 1902 flyttede den sammenbragte familie til godset Charlottenlund, der ligger udenfor Ystad. Godset tilhører fortsat familien Lachmann.
Sukkerindustri og formue
Jacob opnåede betydelig succes i den svenske sukkerindustri. Over en periode på godt 20 år var han med til at etablere tre sukkerfabrikker i Skåne: Ystad Sockerraffinaderi i 1881, Köpingebro Sockerbruk i 1894 og Skivarps Sockerfabrik i 1901. Jacob var direktør for alle tre fabrikker og beskæftigede på sit højdepunkt næsten 1.000 ansatte. I 1902 solgte han alle sine aktier og fratrådte stillingen som direktør. Salget gjorde Jacob til en af Sveriges rigeste mænd. Et par år senere etablerede Jacob sukkerfabrikken Bethlehem på øen St. Croix, der dengang var dansk koloni.
Musik og kunst
Musik spillede en central rolle i Claras liv. Selv spillede hun klaver og cello. På familiens gods Charlottenlund arrangerede hun musikfester, hvor flere af Skandinaviens toneangivende komponister og musikere mødtes og gav koncerter. Clara var med til at stifte Sydsvenska Konsertföreningen i 1910 og Malmö Stads Kammermusikfond i 1918. På Charlottenlund indrettede Clara og Jacob sig med kunstværker af tidens fremtrædende kunstnere. Særligt bemærkelsesværdige er tre specialfremstillede malerier af Claras tidligere tegnelærer, J.F. Willumsen.
Velgørenhed og tilhørsforhold
Både Clara og Jacob donerede store beløb til sociale og kulturelle formål. Især i lokalområdet omkring Ystad. Parrets donation var blandt andet med til at sikre restaureringen af Ystad Kloster, der var truet af nedrivning. Clara var ansvarlig for flere lokale filantropiske initiativer. Hun organiserede skolemad for fattige børn og var med til at grundlægge et børnehjem for forældreløse drenge i Ystad. Clara og Jacob havde begge tilhørt den jødiske menighed i København, men ved flytningen til Ystad blev de en del af den jødiske menighed i Malmø. Gennem skattebetaling til menigheden blev parret de primære bidragydere til Malmø synagoge, der blev indviet i 1903.
Enkestand og familieforhold
I 1909 døde Jacob af blindtarmsbetændelse. Jacobs død var uventet og han efterlod sig intet testamente. Hans formue blev delt mellem Clara og datteren Olga. Jacobs søn, Johan, der var født udenfor ægteskab, arvede intet. Clara var nu enke i en alder af blot 45 år og familiens overhoved. I 1919 døde Olga, knap 25 år gammel. Da Olga var ugift og barnløs, tilfaldt hendes arv alene Clara. Med tabet af Olga, mistede Clara ikke alene sin egen hovedarving. Hun stod også tilbage som enearving til Jacobs formue.
Død og eftermæle
Clara døde 10. august 1920 af leverkræft. Forinden havde Clara revideret sit testamente, som følge af Olgas død. Det synes at være i den forbindelse, at hun valgte at donere en del af familieformuen til at fremme skandinavisk fællesskabsfølelse. Clara, der havde delt sit liv mellem København og Skåne, havde personlig interesse for forbindelseslinjerne mellem Danmark og Sverige. Desuden var skandinavismen, ideen om de skandinaviske folks grundlæggende fællesskab, et vigtigt tema i den skandinaviske offentlighed i tiden omkring Claras død.
Clara, Jacob og Olga er begravet i en fællesgrav på Mosaisk Vestre Begravelsesplads i København.
Clara Lachmanns Stiftelse
Clara Lachmanns Stiftelse blev konstitueret tre år efter Claras død, den 5. november 1923. Stiftelsens kapital bestod da af svenske aktier og obligationer for 246.898 svenske kroner, og danske aktier og obligationer for 1.789.763 danske kroner. Oprindeligt var bestyrelsen sammensat af to ordinære medlemmer og en suppleant fra henholdsvis Sverige og Danmark samt et ordinært medlem og en suppleant fra Norge. I 1990 blev Island også tildelt en bestyrelsespost. Stiftelsen har siden 1923 haft hovedsæde i Göteborg og er under tilsyn af Länsstyrelsen i Västra Götalands län.
Boken om Clara Lachmann
Boken är skriven av Leonora Lottrup Rasmussen, historiker och forskare vid Århus universitet. Boken är översatt och kan köpas i både dansk och svensk utgåva. Översättning från danska: Öyvind Vågen.
